Referat fra bestyrelsesmøde

Jacob | 17/4/2008
Her er referatet fra mødet i tirsdags. Bestyrelsessiden er opdateret med den nye konstituering. Hermed officielt velkommen til vores nyvalgte bestyrelsesmedlem og formand, Rasmus...

Havedag

Lisbeth | 14/4/2008
Vi har 6 M/K arbejdet hårdt i haven for at gøre den klar til sommeren. Der blev ryddet bede, klippet buske, brændt ukrudt, fejet, vasket bord og lidt stole og fjernet en del mere mos i plænen.Efterfølgende har jeg gøddet og lagt nye græsfrø på den blottede jord, og så håber vi, at der gror nyt op i løbet af sommeren. Vores tagrender i baghuset burde have været renset og cykelskuret fejet, men vi var for få mennesker til at klare opgaven, så den må lægges ud til viceværten. Ligeledes henstår ved storskraldrummet en del haveaffald til afhentning, så en opringning til R98 er nødvendig. Hvis grillen og resten af havemøblerne skal tages i brug, er det brugerne selv, der står for rengøringen. Vedligeholdelse af de nye fliser ved baghuset holder jeg selv løbende rene for ukrudt og lægger sand ud.
En stor tak til de 5 fremmødte, Anna, Marianne og Steen, Hedvig og Rasmus.

Referat fra generalforsamling

Jacob | 5/4/2008
Referatet fra generalforsamlingen bliver først udsendt når det er endelig godkendt på førstkommende bestyrelsesmøde. Men da der ikke forventes yderligere ændringer kan det nu læses her.

Affald

Lisbeth | 31/3/2008
Det virker ret indlysende men desværre er følgende bemærkninger nødvendige:
Madrester hører til i affaldscontainerne og ikke ovenpå disse eller smidt i gården som føde for rotter og ræve.
Papkasser hører til i papir/pap containerne og ikke i storskraldrummet.
Stort affald hører ligeledes til i storskraldrummet og ikke udenfor dette samt i kældergange.
Storskraldrummet er i øvrigt ikke en losseplads men har klare afmærkninger af, hvor tingene skal stilles og ikke smides ind i tilfældig rækkefølge.

Det traditionelle påskeindbrud

Jacob | 29/3/2008
For tredje år i træk har der været indbrud i den samme lejlighed i nr 18 - og igen er de kommet ind fra gården ved at brække et vindue op.
Den gode nyhed er, at denne gang blev de snuppet... Den dårlige nyhed er, at ifølge politiet stod porten åben, så de er sikkert kommet ind fordi nogen har glemt at lukke.
Derfor, igen-igen og igen: Hold porten låst medmindre du kan have den under konstant opsyn.

Havedag

Lisbeth | 28/3/2008
Vi afholder havedag lørdag den 12. April fra kl. 13 til kl. ca. 16. Nærmere arbejdsbeskrivelse vil blive sat op i hver opgang og vi håber, der kommer mange og hjælper til.

Bestyrelsesmødereferat

Jacob | 20/3/2008
Referat fra bestyrelsesmødet i sidste uge.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Jacob | 18/3/2008
Indkaldelsen til generalforsamlingen den 26. er blevet runddelt til beboerne og udsendt til ikke-residente ejere. Den kan desuden læses her.

Generalforsamling, gamle cykler

Jacob | 12/3/2008
Generalforsamling bliver i år afholdt 26. marts. Den skriftlige indkaldelse bliver sandsynligvis udsendt med ret kort varsel.
Som det kan ses nede i gården er de gamle cykler nu samlet ind. Desværre går der 3-6 uger før de bliver hentet, til gengæld er der så god tid til at fange eventuelle smuttere. Lad venligst den sorte strip blive siddende på din cykel indtil bunken af gamle cykler er væk.

Nøgleindsamling

Lisbeth | 11/3/2008
Vi har forsøgt at indsamle nøgler til udskiftning af radiatormålerne i morgen og senere udskiftning af faldstammer. Desværre mangler vi en hel del nøgler, som der ikke er redegjort for. Det drejer sig om følgende lejligheder:
Nr 14 st tv, st th, 4. tv og kælder th
Nr 16 st th, 5. tv
Nr 18 st th, 1. tv, 2. tv, 2. th, 3. th, 4. th

Nøgleindsamling og udskiftning af varmemålere

Jacob | 13/2/2008
I forbindelse med den forestående årlige aflæsning af varmeforbrug skal alle radiatormålere udskiftes. Målerne har overskredet 'sidste anvendelsesdato' med et par år, så det er vigtigt at få dem skiftet ud nu.
Da der ved tidligere aflæsninger altid har været adskillige lejligheder som folkene fra Minol A/S ikke har kunnet få adgang til, og da alle alligevel skal aflevere nøgler i forbindelse med den forventede udskiftning af toiletfaldstammerne, vælger vi at samle nøglerne ind allerede nu.
Der vil blive runddelt et nøgleskilt som - behørigt udfyldt og vedhængt nøgler - skal afleveres til Lisbeth i 12A, st tv senest 5. marts.
Aflæsning og udskiftning af målerne vil foregå 12. marts.

Cykel-sortering!

Jacob | 15/1/2008
Det er på høje tid at få luget ud i alle de gamle efterladte cykler på fortovet og i gården.
Derfor skal alle cykler der skal bevares have påsat en plastic-strip senest 1. marts. Strippen skal sættes synligt på styret, og må ikke fjernes igen før 1. april.
Der vil blive uddelt to strips til hver lejlighed. Hvis du har brug for det, kan du rekvirere flere.

10. marts bliver alle cykler uden strip, både i cykelskurene, i gården og på fortovet foran huset, indsamlet og senere overdraget til politiet. Gæstecykler der måtte ryge med i indsamlingen kan hentes i gården...

Nyt bestyrelsesmødereferat

Jacob | 14/1/2008
Her er referatet fra bestyrelsesmødet i sidste uge. Læs det før din nabo...

Respekter venligst vasketider

Jacob | 15/12/2007
På det seneste har der igen været tilfælde, hvor reserverede vasketider ikke er blevet respekteret. Når det sker har man lov til at tage 'synderens' tøj ud af maskinen (efter en gratis centrifugering, se på vaskerisiden hvordan).
For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at det fremgår af betalingssystemet hvem der har vasket hvornår...

Arkiv

Jacob | 5/12/2007
De seneste par års nyheder, indkaldelser og referater kan nu findes samlet i hjemmesidens arkiv.

Tørretumbler

Lisbeth | 29/11/2007
Vi har haft en tekniker ude for at tilse maskinen.
Den var fyldt med fnug både nederst ved filteret, i aftrækket bagved og i risten oppe på taget. Derfor har den ikke fungeret ordentligt.
Vi kan alle hjælpe til ved at åbne lågen forneden og børste filteret hele vejen rundt samt fjerne fnug fra bunden. Hvis man gør dette efter hver tørring vil tørretiden også blive formindsket.

Tørretumbleren fungerer igen IKKE

Stine | 26/11/2007
Endnu en gang ser det ud til at vores tørretumbler med jævne mellemrum strækker! Der er blevet kontaktet elektriker.

Referat fra bestyrelsesmøde

Jacob | 22/11/2007
Nyt bestyrelsesmødereferat her, fra mødet i tirsdags. Vi har fået en ny byggesagsrådgiver, der som det første skal se på suspekte faldstammer og skorstene.

Knas med nyhedsbrevet

Jacob | 7/11/2007
Vores webhotel indførte i oktober nogle 'forbedringer', ikke alene er prisen fordoblet, der er også vrøvl med deres email service.
Så hvis nogen i den sidste måned har oplevet at nyhedsbrevet er udeblevet, eller er kommet to gange, så er det altså derfor - men det skulle være løst nu.

Tørretumbler fungerer igen

Stine | 6/11/2007
For lige at afslutte tørretumbler-miseren, så er den, efter et eftersyn af vores elektriker, igen i fin form!