Storskrald og andet affald

Lisbeth | 2/11/2007
Vi har haft store problemer med at få R98 til at hente vores storskrald, bl.a. fordi det hele var smidt indenfor døren. Rummet er opdelt til forskellige typer, skal stilles pænt ind og sorteres. Det koster os penge, hver gang viceværten, Morten, skal udføre ekstra opgaver, så venligst gør det selv.

Husk også at papkasser o.lign. skal flades ud, så det fylder mindst muligt og kun skal i den dertil indrettede papcontainer.

Referat fra bestyrelsesmøde

Jacob | 14/10/2007
Der er et nyt referat fra bestyrelsesmødet i sidste uge. (Der var også et møde før sommerferien, men det referat har hunden spist.)
Trykknappen til porten bliver sat op igen da dens fravær har været et irritationsmoment, særlig for beboerne i baghuset.

Pas på dine ting

Jacob | 10/10/2007
En beboer har fået stjålet sine nøgler samt adresseoplysninger, så der er altså Skumle Typer derude, som har fri adgang til vores fællesarealer.
Det anbefales at du indtil videre passer ekstra godt på dine ting, og holder lidt øje med hvem der færdes i gården og på trapperne.

Tørretumbler i uorden

Stine | 2/10/2007
Nu er det tørretumbleren, der ikke fungerer optimalt, så den trænger til et tjek. Jeg sørger for at kontakte elektriker snarest.
- Dog er vaskemaskinerne i fin form igen.

Vaskeriet

Stine | 28/7/2007
Gennem det sidste stykke tid har både knapper og lys på den ene vaskemaskine opført sig lidt underligt.
Miele er kontaktet, de kommer ud og foretager et servicebesøg i løbet af den næste uges tid, det kunne ikke blive før, eftersom der var lidt ventetid.
Man rådes til at overveje brug af maskinen og vask må ske på eget ansvar, indtil Miele har tjekket at den er helt i orden.

Nyhedsbrevet

Jacob | 19/7/2007
Hjemmesiden er udbygget lidt, så alle i bestyrelsen, samt havegruppen og viceværten, kan sende nyheder ud. Forhåbentlig kan det højne oplysningsniveauet lidt.
Til- og framelding til nyhedsbrevet foregår nu direkte på hjemmesiden. Vi vil gerne ha' besked hvis nogen oplever problemer med denne funktion.

Dørtelefoner og lys

Bestyrelsen | 22/6/2007
Der er problemer med dørtelefonerne og lys i opgange og kældre, i hvert fald i 16 og 18. Elektrikeren bliver tilkaldt hurtigst muligt.
Desuden er der et mekanisk problem med at lukke folk ind i nr. 18, det vil også blive løst snarest.

Update

Bestyrelsen | 20/6/2007
Bestyrelsesarbejdet har ligget stille siden generalforsamlingen, da ingen i den nyvalgte bestyrelse ønskede at påtage sig formandsposten. Det er nu løst ved at den hidtidige formand fortsætter som "proforma-nd", mens den øvrige bestyrelse gør alt arbejdet...
Hjemmesiden har af tekniske grunde været yderligere forsømt, men har nu fået en ansigtsløftning så den er knap så old-skool som tidligere. Der er desuden "nye" referater fra generalforsamlingen og fra sidste havedag

Selvaflæsning af varme

Bestyrelsen | 28/3/2007
Varmeaflæseren har været her, og der var en del lejligheder han ikke fik adgang til:
12A: 1. th.
12: 3. tv.
14: kld, 1. th, 3. th.
16: 1. th, 2. tv, 4. tv, 4. th.
18: st. tv, st. th, 1. th, 2. tv, 3. th, 4. tv, 5. th.
Hvis du er på listen bedes du selv aflæse radiatormålerne, og indsende værdierne (eller 47160659 mellem 8.30 og 11.30).
Husk at angive hvilken værdi der kommer fra hvilken radiator, og opgiv din adresse. Du har frist til 10. april, derefter bliver værdierne fastsat udfra tidligere forbrug.

Indbrud...!

Bestyrelsen | 9/3/2007
Så har der været indbrud igen - samme lejlighed som sidste år, og muligvis samme gerningsmand, for metoden er den samme: Man er kommet ind fra gårdsiden ved at brække et vindue i stuen op.
I øjeblikket står porten en del åben i dagtimerne pga. VVS-arbejdet, men husk at holde den lukket udenfor håndværker-arbejdstid, så kriminelle elementer ikke har fri adgang.

Mere genbrug, ændring i bestyrelsen

Bestyrelsen | 1/3/2007
Som de fleste nok har bemærket har vi fået nye genbrugscontainere til hård plast (hvidt låg) og metal (sort låg). Afsnittet om affald er opdateret tilsvarende.
Torben Jensen har solgt sin lejlighed og derfor forladt ejerforeningens bestyrelse. Tak til Torben for indsatsen. I stedet intræder Lisbeth Ougaard som suppleant i bestyrelsen.

Manglende koldt vand

Bestyrelsen | 1/3/2007
Hvis man oplever problemer med forsyningen af koldt vand på de gamle rør i øjeblikket, skyldes det at håndværkerne er nødt til at lukke for hovedhanen adskillige gange, da ikke alle lejligheder har lokale ventiler. Desuden bliver der hver gang frigjort en masse skidt fra indersiden af rørene, som kan tilstoppe installationer som ventiler og haner. Der er desværre ikke så meget at gøre ved det, udover at vente på at det bliver overstået.

Ny vicevært

Bestyrelsen | 1/2/2007
Ny vicevært er Morten H. Christensen i nr. 14. Han starter på mandag, og vil have de samme arbejdsopgaver som Rasmus.

Nødstop af vaskemaskiner

Bestyrelsen | 18/1/2007
De skærpede vaskeregler er slået op i vaskeriet. Hvis nogen hijacker din reservation kan du nu se på vaskerisiden hvordan du standser maskinerne.

Grovplan for koldtvandsrør

Bestyrelsen | 17/1/2007
Henriksen A/S er gået i gang med vores nye koldtvandsrør. De laver først stigestrenge i 12 og 14, derefter tilsluttes lejlighederne her. Senere laves 16 og 18 på samme måde.
Tilslutning starter formentlig tirsdag i næste uge, dvs. d. 23. De starter nederst i nr. 12, og regner med at bruge ca. en halv dag pr. lejlighed. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige præcis hvilken dag en bestemt lejlighed vil blive tilsluttet.

Bestyrelsesmødereferat, vicevært, vaskeregler

Bestyrelsen | 14/12/2006
Referat fra bestyrelsesmødet i sidste uge. Siden mødet er der sat deadline for aflevering af nøgler (2. januar), og Rasmus har sagt op som vicevært... Desuden henledes opmærksomheden på, at vaskereglerne er strammet op som følge af klager.

Navneskilte-status

Bestyrelsen | 22/11/2006
De nye navneskilte til dørtelefonerne er klar, men vi skal lige have fundet ud af hvordan vi fjerner alle de gamle klistermærker. Hvis du er blandt dem der har et skilt til gode kan du fremskynde processen ved selv at gøre din skilterude (og omegn) ren og give besked, så bliver dit skilt skiftet indenfor et par dage.

Storskrald

Bestyrelsen | 17/11/2006
Det er endelig lykkedes at få tømt storskraldsrummet, som var overfyldt i ekstrem grad. Hvis rummet er fyldt må du ikke bare smide tingene ind oven på alt det andet, og du må ikke stille dem udenfor. Du er nødt til at opbevare dem selv indtil storskraldsrummet bliver tømt. Du kan spørge viceværten om hvornår det sker.
Under normale omstændigheder bliver storskraldsrummet tømt ca. en gang om måneden, men hvis det først går i hårdknude kan der altså gå flere måneder.

Tørretumbleren må ikke bruges

Bestyrelsen | 1/11/2006
Tømrerne er i gang med vaskeritaget. Skorstenen er revet ned, og tørretumbleren er derfor taget ud af drift. Det forventes at den er klar igen i morgen eftermiddag. Vaskemaskinerne kan selvfølgelig stadig bruges.

Nyt tlf. nr. til viceværten

Bestyrelsen | 26/10/2006
Bemærk at vores vicevært Rasmus har fået nyt telefonnummer: 28 13 63 48.