Må vi bede om opmærksomheden

Bestyrelsen | 9/3/2006
Nu hvor storskraldsrummet lige er blevet tømt, har Jesper fjernet den knæhøje sump af diverse småting, som havde samlet sig på gulvet. Så fremover må du godt lige komme dine småting i en sæk eller papkasse før du stiller dem ned. (Det hedder ikke storskrald for ingenting.)
Jesper har også af og til fundet husholdningsaffald i storskraldsrummet. Det bliver kun tømt en gang om måneden, så fordærveligt affald skal i containerne til dagrenovation - det er forhåbentlig indlysende.
Husholdningsaffald kan man også finde på bagtrapperne, og det er altså for ulækkert. Som det for nylig er blevet indskærpet, må der principielt ikke være andet end måtter på repos'erne, og i hvert fald under ingen omstændigheder husholdningsaffald, inkl. pizzabakker. Så bær det ned med det samme, eller hold det i det mindste på din egen side af døren.